Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Økologi Lovgivning Fødevarenyt

Økologiforordning træder i kraft 1. januar 2021

Når den nye økologiforordningen fra 2018 træder i kraft den 1. januar 2021, vil det være med en ændring i reglerne om aromastoffer. Aromastoffer og -præperater vil fremover betegnes som landbrugsingredienser. For at et produkt må markedsføres som økologisk, skal mindst 95% af landbrugsingredienserne være økologiske. Aromastoffer kommer dermed til at tælle med i denne beregning af de 95%. Det er fortsat uændret, at der må anvendes både økologiske og konventionelle aromastoffer, såfremt de er naturlige. Det nye er, at konventionelle aromastoffer skal tælle med i de maksimum 5% ikke-økologiske ingredienser og omvendt skal økologiske aromastoffer tælle med i de minimum 95% økologiske landbrugsingredienser, for at produktet må markedsføres som økologisk. Tidligere var aromastoffer og -præperater undtaget fra at skulle tælle med som landbrugsingredienser.

NB! Det er kun tilladt at anvende nogle få, specifikke ikke-økologiske ingredienser,  som de maksimum 5% i økologiske fødevarer. De findes på listen her.

Betegnelsen “naturlige aromastoffer”

Produkter må kun mærkes med betegnelsen “naturlige aromastoffer”, hvis mindst 95 vægtprocent af aromastoffet er fremstillet af den fødevare, der skal henvises til. Eksempelvis må en drikkevare med mærkningen “naturlig aroma fra citron” kun anvendes på en økologisk drikkevare, hvis mindst 95% af aromastoffet er fremstillet af citron. Det er altså artikel 16 stk 4 i forordning nr. 1334 fra 2008, som bliver den alment gældende regel for brugen af betegnelsen “naturlig”, hvorefter de øvrige stk under artikel 16 er gyldige.

Tidligere dvs. i den nugældende lovgivning gjaldt også stk 5 og 6 i artikel 16 i forordning nr. 1334. Når den nye lovgivning træder i kraft den 1. januar er det ikke længere tilladt at anvende aromastoffer eller -præperater i økologiske fødevarer som kun delvis er udtrukket fra den fødevare, som henvises til i mærkningen eller hvor den aromagivende fødevare er fremstillet af forskellige udgangsmaterialer og hvor referencen til disse udgangsmaterialer ikke vil afspejle deres duft og smag.

Du kan finde Europa-kommissionens fortolkning af de nye bestemmelser om aromastoffer her.

Lykke er ansat som supporter hos tracezilla. Hun skriver artikler til vidensbasen og bloggen. Lykke er uddannet inden for fødevarer og har erfaring fra to fødevarevirksomheder.

Emner i bloggen
Seneste indlæg
Se flere indlæg ...