Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Funktioner

Forbedringer i oktober 2020

Vi arbejder hele tiden på at forbedre tracezilla-applikationen efter vores kunders ønsker. I dette indlæg kan du læse om de seneste funktioner i tracezilla, som er tilkommet i oktober måned.

 

Opret rammeaftaler i tracezilla

Rammeaftaler er en ny udvidelse i tracezilla, som giver dig mulighed for at holde styr på dine enkeltaftaler for rammeaftaler.

Du kan opsætte aftalerne på baggrund af en bestemt vare, vægten af en bestemt varegruppe eller et aftalt beløb.

Når købs- eller salgsaftalerne er tilføjet til tracezilla kan du oprette, få vist og sende dokumenter. Du kan også oprette ordrer på baggrund af aftalen og få vist en oversigt over de ordrer, som tæller med i aftalen. På baggrund af de ordrer, som tælles med, vises fremdriften i aftalerne i procent.

Du kan læse meget mere om rammeaftaler i vejledningen.

 

Enklere overblik over lagerværdisætning

Rapporten for lagerværdisætning er blevet opdateret. Lagerværdisætning er kompliceret, men vi tilstræber at rapporten er overskuelig for læseren. Derfor er rapporten nu blevet simplere, så det er lettere at læse rapporten.

Hvis du gerne vil dykke ned i tallene, som lagerværdien bliver beregnet på baggrund, kan du gøre det i den opdaterede rapport Nedbrydning af omkostninger (læs med længere nede).

Du kan læse mere om lagerværdisætning i tracezilla her.

 

Søjlediagram for lagerværdisætning

Grafen for lagerværdisætning har ændret sig fra et doughnut diagram til et søjlediagram, og det er nu muligt at se hvordan lagerværdien har ændret sig det seneste år. Samtidig kan man ud fra grafen få en fornemmelse af varelagerets omsætningshastighed ved at se på kurven for lagerværdi ift. den indgående og udgående værdi.

Du kan læse om denne graf og de øvrige elementer i dashboardet her.

 

Dyk ned i beregningen af kostprisen

Få overblik over de omkostninger som indgår i kostprisen med rapporten Nedbrydning af omkostninger. Rapporten er blevet opdateret, så du nemmere kan identificere hvor dine største omkostninger ligger, og hvor du kan optimere.

På fanen Pr. vareparti / post kan du se hvor stor en andel af råvarernes indkøbspris, som indgår i beregningen af færdigvarens kostpris.  Samtidig kan du også se værditilvæksten i kostprisen som følge af fragt-, produktions- og emballageomkostninger samt afgifter.

Læs mere om rapporten og hvor den findes her.

 

Opret ordre fra partnervisning

Partnere (kunder, leverandører, speditører mv.) går på tværs af ordreflowet i tracezilla. Mange data knytter sig til partneren, og det er muligt at tilgå en række oplysninger fra partnervisningen.

Hvis dit arbejdsflow i tracezilla ligeledes starter i partnervisningen, kan du nu også oprette ordrer direkte herfra. I så fald vil nogle felter også automatisk være udfyldt på baggrund af partnerindstillinger og -informationer.

Læs mere om brugen af funktionen i vejledningen.

 

Fjern fejlbehæftede ordrer indlæst via EDI

I tilfælde af at du har modtaget en EDI-ordre som ikke kan hentes ind i tracezilla på grund af fejl fra afsenderen, kan du selv slette den fejlbehæftede EDI-ordre.

Læs hvordan en fejlbehæftet EDI-ordre fjernes her.

 

Overfør lagerjusteringsposter til dit regnskabssystem med 4 klik

Hvis du er koblet på tracezillas standardintegration til e-conomic er det nu blevet nemmere for dig at overføre lagerjusteringsposter. Du slipper for at oprette en bogføringskladde til formålet, og kan gøre det med bare fire klik.

Se vejledningen til overførslen her.

Lykke er ansat som supporter hos tracezilla. Hun skriver artikler til vidensbasen og bloggen. Lykke er uddannet inden for fødevarer og har erfaring fra to fødevarevirksomheder.

Emner i bloggen
Seneste indlæg
Se flere indlæg ...