Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Funktioner Nyheder

Kommende nyheder i tracezilla

To spændende tilføjelser til tracezilla-applikationen er i støbeskeen.

Begge tilføjelser vil kunne tilkøbes, hvis din virksomhed har abonnementet HANDEL eller PRODUKTION. Du kan læse mere om de nye abonnementstyper her.

B2B Commerce

Snart får du mulighed for at tilkøbe en B2B webshop til tracezilla. B2B Commerce vil være en salgskanal, hvor dine kunder selv kan placere ordrer i tracezilla. Du har også mulighed for at tilknytte salgsagenter, som kan sælge dine varer uden at de har adgang til alle de øvrige data i tracezilla.

B2B Commerce er en kommercielle indgang, hvor man blandt andet vil kunne se et online produktkatalog med billeder og produktspecifikationer. Ordrerne vil tage udgangspunkt i prislister, servicelinjer og varearter oprettet i tracezilla.

Du kan fortsat lægge ordrer direkte i tracezilla, selv om du har B2B Commerce, og du kan også fortsat udveksle ordrer og fakturaer direkte med andre tracezilla-brugere via tracezilla EDI.

Opgaver & Kontrolpunkter

Den anden store nyhed i tracezilla er det kommende modul Opgaver & Kontrolpunkter. Her er det muligt at lave produktionsplanlægning, opgavestyring, logge data og dokumentere kritiske kontrolpunkter.

Når en opgave er oprettet, kan du tilknytte den ordrer, opskrifter eller specifikke partnere. Hvis din virksomhed har flere brugere i tracezilla-applikationen, vil opgaven kunne tildeles en bestemt bruger.

I forbindelse med modtagelse af indgående ordrer kan du aktivere automatisk modtagekontrol. Modtagekontrollen sker ud fra en skabelon med mulighed for selv at definere nogle kontrolpunkter, som er tilpasset din virksomheds varer.

Du kan oprette kontrolpunkter til alle dele af dine produktions- og forretningsprocesser og anvende dem som dokumentation for udførelse. I en senere opdatering af modulet bliver der også mulighed for notifikationer og påmindelser om udførelse af kontrollerne. 

Det nye modul giver adgang til at logge data som temperatur, PH-værdi og fugtighedsgrad på et enkelt vareparti eller et produktionsbatch og knytte et kontrolpunkt til det.

Modulet har et visuelt planlægningsoverblik, mulighed for at allokere ressourcer og meget mere.

Du kan finde mere information om de nye tilføjelser her.

Lykke er ansat som supporter hos tracezilla. Hun skriver artikler til vidensbasen og bloggen. Lykke er uddannet inden for fødevarer og har erfaring fra to fødevarevirksomheder.

Emner i bloggen
Seneste indlæg
Se flere indlæg ...