Hjem Få hjælp Blog Gå til app
Skift sprog: English

Nyheder

Gearet til vækst

Nordisk Tang er en voksende fødevarevirksomhed, der i mange år har høstet både tang og erfaringer med at være en mindre fødevarevirksomhed. Med tracezilla som fundament for produktionens data, er tangvirksomheden gearet til at tage det næste skridt i væksteventyret og til at samarbejde med de helt store.  

Søl, blære eller vinge? Typerne af tang er mange. Hos  Nordisk Tang i Grenå er tang hjerteblod. Den store produktionshal runger af røremaskiner og rullebånd, der drejer og glider. Direktør Kristian Ottesen træder direkte fra hvid kittel i produktionen til direktørstolen i administrationen. Her fortæller han om vigtigheden af at have styr på processerne i en fødevarevirksomhed, og især om hvordan tracezilla har understøttet Nordisk Tang i at blive en professionel fødevarevirksomhed.

Struktur giver overblik og forbedring af produktion

Med tracezilla har vi en dynamisk indsigt hele vejen igennem vores produktion. Det giver en stor ro i maven, for vi har altid har styr på sporbarhed og procedurer til kontrollerne fra Fødevarestyrelsen. Det kan ellers virkelig være et tidskrævende detektivarbejde, hvis dokumentationen skal findes frem fra en blanding af noter og Excel-ark, fortæller direktøren, der glæder sig over roen og overblikket ved at have data samlet ét sted.

― Det gode overblik giver os yderligere en unik mulighed for at forbedre vores produktion. Med det løbende indblik fra start til slut, kan vi hurtigt se, hvis der er spild i et led i produktionen. Den løbende registrering af det spild, giver os et rigtig godt grundlag for at optimere hurtigere og mere præcist, fortæller Kristian Ottesen, der senest har brugt data fra tracezilla til en konstruktiv dialog med en leverandør, om hvordan vægten på en vare, kunne blive mere stabil.

― Når vi har vi et konkret input til sådan en dialog, er den nemmere og mere professionel end tidligere, hvor dialogen kunne bero på mavefornemmelser og hukommelse.

Økologiregnskab der laver sig selv

For en mindre fødevarevirksomhed kan økologiregnskabet være en tidskrævende proces, der kan give lyst til at rive sig i håret. Efter Nordisk Tang er begyndt at bruge tracezilla har Kristian Ottesen en oplevelse af, at det nærmest laver sig selv

― Med det mener jeg, at dokumentation og struktur ikke kun er noget, du forholder dig til ved besøget fra kontrollen. Tracezilla giver en dynamisk indsigt hele vejen igennem, fordi selve systemet ligger op til, at man har – eller får – noget struktur. Det er en stor hjælp for en mindre fødevarevirksomhed som os. Vi bruger kun halvt så lang tid på økologiregnskabet nu, fortæller Kristian Ottesen.

Troværdighed, sporbarhed og sikkerhed gør os interessante

Det næste forretningsmæssige fokus for Nordisk Tang er at udvide med at levere ingredienser til større fødevarevirksomheder.

― De store fødevarevirksomheder og brands skal være kræsne med deres samarbejdspartnere. Vi kan se, at de store er meget mere interesserede i at tale med os, fordi vi kan fremvise, at vi har styr på alle led i produktionen og fødevaresikkerhed.

Seneste udvidelse af forretningen er et samarbejde med DanÆg om at lave en mayonnaise med tang.

― Det samarbejde havde ikke været muligt, hvis ikke vi kunne bevise, at vi har styr på sikkerheden og er knivskarpe på sporbarhed. Nu hvor vi har styr på alle faser af produktionen, kan vi gnidningsfrit begynde at skalere vores produktion.Vi er simpelthen gearet til at blive større. Det ser vi frem til.

Vi er klar til eventyret, slutter direktøren inden han igen haster i den hvide kittel for at tilse etiketterne på glassene i dagens produktion. 

Emner i bloggen
Seneste indlæg
Se flere indlæg ...